Før sommerferien udtalte Venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregaard at førtidspensionister er sat uden for samfundet, og de ikke skulle have adgang til visse boligområder. Dette blev senere fuldt op af beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) at som førtidspensionist er det som at stå på en perron og se samfundet kører forbi. Der er fra Venstre tidligere forslået, at førtidspension kun skal gives i en begrænset periode.

I sommerens løb er det kommet frem, at en række Irakiske politiker modtager førtidspension, som formentligt er socialbedrageri. Det fik en række politiker op af stolene, at nu skulle der være kontrol med førtidspensionisterne. Viceborgmesteren i Odense Alex Ahrendsen fra Danske Folkeparti udtalte at førtidspensionister burde melde sig til kontrol, hver uge hos kommunen. Fra Næstved lød det, at det skulle være en gang om året. Ole Sohn fra SF udtalte det skulle ske hver 3-4 år, dog med den begrundelse at førtidspensionister ikke skal følte sig glemt.

Som opfølgning på sagen om førtidspensionisterne bragte Jyllands Posten den 17/8 -09 en leder der ligger på linje med Venstre, og mener i øvrigt at hver gang en får tilkendt førtidspension, skal der skæres en socialrådgiverstilling væk.

Jeg er selv førtidspensionist, og ved alt for godt hvordan en sagsbehandling er når der skal tages stilling til førtidspension. Førtidspension er ikke noget som der bliver ”givet” som penge til privathospitalerne. Det er derimod en lang opslidende proces.

I sagsbehandlingen bliver der stillet tvivl til klokkeklare diagnoser fra hospitaler og specialister. Der bliver indhentet et hav af oplysninger om ens tidligere virke på arbejdsmarked, fortaget arbejdsprøvninger og samtaler. Når helbredet ikke er til det, er det en stor belastning og kan alene medvirke til en forværring af sygdommen. Alt i mens det drejer sig om ens økonomiske eksistensgrundlag.

I forbindelse med sagsbehandlingen kan man ikke udgå at føle sig mistænkeliggjort, oven i at sygdom som fylder meget. At der personer som begår socialbedrageri skal stoppes, men at skærere alle førtidspensionister over en kam, og vi skal møde til kontrol ved kommunen er ganske enkelt krænkende…

At der tilmed er politiker med Venstre i spidsen, og nu lederskribenten på Jyllands Posten som sætter os uden for samfundet som intetsigende mennesker er skamløst, nedgørende og forargende. Det er ikke arbejdsmarked i selv som gør mennesker til en del af samfundet, det har jeg har oplevet talrige eksempler på..

Mange førtidspensionister tager aktiv deltagelse i samfundet. Det kan være blog og læserbrevsskriverier, deltagelse i frivillig og socialarbejde, arrangementer, kirkesamfund, foreningsliv eller kaster sig ud som kunstner osv. I nogle tilfælde kan det endda udvikle sig til jobmuligheder på særlige vilkår.

Man er ikke førtidspensionist for sjov skyld. Det er pga. af sygdom, og tilmed er pengene små. Når politiker og medier taler om en tidsbegrænset førtidspension er det skud ved siden af, mulighederne findes allerede i dag. Ved at give alle tidsbegrænset pension, bliver syge mennesker trukket gennem samme opslidende sagsbehandling igen og igen, og skal leve i en konstant frygt for at få frataget eksistensgrundlaget.

Det handler om at give førtidspensionister flere muligheder, fx til at bearbejde sygdommens psykiske konsekvenser og give en række frivillige tilbud. Den hetz som er i mod førtidspensioner skal stoppe omgående, det er helt uacceptabel. Som førtidspensionister kræver vi os accepteret med vores sygdom og begrænsninger, som alle andre i ”samfund Danmark”.

Hvis man skal undergrave det offenlige sundhedsvæsen har tidliger indenrigs – og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen givet opskriften.

Han indfører en behandlingsgarenti, som ikke er en garanti,  der giver adgang til behandling på privathospitaler hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan give en behandling inden for en måned. Det lyder gansk flot.

Virkligheden er dog en helt anden. Han laver systemet sådan at alle operationer bygger på en gennemsnitsbetaling. Det betyder at privathospitalerne kan plukke de operationer ud som er forholdvis nemme at lave, og dermed overlade de besværlige og kostbare til de offentlige sygehuse. Samtidig indfører han et betalingssystem hvor de offentlige sygehus skal give 25 % mere for en operation end de selv kan lave den til. Der bliver ikke taget hensyn i betalingen til at de offenlige sygehuse har udgifter til akut(skadestue) og døgn beredskab. Endvidere er der betalinger til private scanningescentre, hvor de offenlige sygehuse betaler en overprisen på omkring 50 %.

Hvordan kommer furesø privathospital så ind som skoleeksemplet. Det gør det ved at en overlæge fra et offentligt sygehus rejser fra sin afdeling og bliver drivkraften bag privathospitalet:

 Han havde indtil da været overlæge på Gentofte Hospitals afdeling for Thorax-kirurgi (bl.a. hjerteoperationer), og i løbet af de første tre måneder rejste en stor del af Gentofte Hospitals sygeplejersker med til Furesø Privathospital, bl.a. lokket af betydeligt højere lønninger. (politiken.dk)

Naturligvis kan privathospitalerne give højre lønninger, bedre arbejdstider og dermed bedre arbejdsforhold. Der er ingen akutpatienter og dermed kan alt planlægges. Oven i dette er behandlingsgarentien sådan indrette at opstår der komplikationer og efterbehandling er det de offentlige sygehuse som skal udfører dem, uden modregning i betaling til privathospitalet.

Nu mangler personalet på overlægens gamle afdeling, og da lovgivning siger at alle skal tilbydes en behandling inden for en måned, kan afdelingen ikke tilbyde dette og behandlingen går til overpris til furesø privathospital.

Endvidere mangler personalet til de øvrige og akutte funktioner på Gentofte hospital.

I øjeblikket er behandlingsgarantien suspenderet og det giver fursø privathospil store vanskligheder. Medarbejderne har ikke fået løn for februar og hospitalet er tæt på konkurs.

Lars Løkke Rasmussens sammenskruningen af betaling til privathospitalerne minder meste om en privat planøkonomi. Nu hvor behandlingsgarantien er suspenderet har de offentlige sygehuse sendt en række behandlinger i udbud til markedsvilkår og priserne er raslet ned. Op til 40-50%, og for scanninger endnu mere. Det afslører hvordan privathospitalerne er blevet forgyldt og kunstig holdt i drift..

Der arbejdes i øjeblikket på en ny betalingsmodel når behandlingsgarantien bliver genindført. Den skulle være kommet i februar, men er endnu ikke dukket op.

Hvad der tilgængæld er blever klart er at de skattebetalte privat sundhedsforsikringer forsætter. De medvirker i højgrad til at opdele patienterne i Danmark i et A og B hold, hvor det ikke er sygdommen der bliver taget hensyn til når en behandling skal i gangsættes, men om man har råd eller om man er på arbejdsmarkedet. Det er Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard ganske enig om.

Hospital og blodprøver mandag,
Hospital og medicin tirsdag
Besøg onsdag
Hospital og røntgen torsdag,
og det indimellem.

Jeg er tilstede når det sker,
selv om tiden går, går jeg med
At være tilstede er at leve,
ikke stå ved sidelinjen og
lade alt blive overstået,
så skal livet bare overstås.

Jeg er træt og slapper af,
Nyder stilheden
Nyder at hvile
Tænker på en god uge
Det som er gjort for mig
Giver slip og nyder nærværet.
Det er skønt at være til.

helbredtrøste

Over indgangen til det gamle Amtsygehus i Århus som i dag er en del af Århus Sygehus er et skilt over indgangen med tre ord HELBREDE – LINDRE – TRØSTE. Det er tre viseord når det gælder sygepleje, omsorg og lægeligt arbejde. Det er også tre ting man har brug for i forbindelse med en alvorlig sygdom..

Når jeg kommer forbi det gamle Amtsygehus og kikker op på ordene HELBREDE – LINDRE – TRØSTE SOM giver det mig varme i hele kroppen i en følelse af omsorg. Ofte når jeg kommer forbi er det når jeg skal til kontrol og have medicin, som jeg får ind via drops, på et af de andre af sygehuse i Århus – Det gamle Århus Kommunehospital.

Da jeg blev ramt af en sjældene og alvorlig lungesygdom for år tilbage, fik jeg en enestående behandling på Kommunehospitalet, og det gør jeg i øvrigt stadigvæk. Det var også en meget svær tid. Det var smertefuldt psykisk og fysisk. Det kom tanker om døden? Hvad skal der blive af mig? Hvad sker der?

På eneståede vis fik jeg en omsorg og en trøst af personalet, der viste en stor tillid i en svær tid. Der kom venner på besøg, min kirke og meningheden derfra omslutte mig i alle stunder. Lægerne kæmpede for en diagnose og helbredet. Mange undersøgelse som krævede indgreb blev sat i værk og udført. Desværre ikke med opmundrene resultater.

En socialrådgiver fra hospitalet stod for kontakten til relevante myndigheder. Der var ingen problemer med at få lægeerklæringer til kommunen. Jeg kunne heller ikke forstille mig, at skulle enten tale med eller udfylde formulare til kommunen, det var der ikke kræfter til.

Nu kan jeg være glad på mine egne vegne at dette ikke sker i dag. Meget er ændret siden 2002 – 2003. Den omsorg og ro som alvorligt syge mennesker som har brug for, i form af forståelsen fra sygedagpengesystemet er i dag afløst af mistænkeliggørelse fra  Beskæftigelseminster Claus Hjort Frederiksen. Han vil stramme lovgivningen om aktivering af syge mennensker så lovgivningen kommer til at ligge tæt op af en forsøgsordning som 17 kommuner sætter i gang, der skærer alle syge over en kam, med udtagelse af dødende og gravide.

Der skal nu holdes en ugentlig sygesamtale ellers fratages den enkelte sine sygdagpenge. Er der tale om en person indlagt på et hospital, med en alvorlig sygdom skal samtalen fortages pr telefon.

Det er dybt grotesk og en forfølgelse samt en mistænkliggørelse af alvorligt syge. Det er netop med til at forværre tilstanden både psyskisk og fysisk. Der er slet ingen kræfter til at have en sådan samtale. De få kræfter der er skal bruges til at komme sig, eller stå det igennem det som venter. Med denne lovgivning forværre den alvorligt syges i forvejen mange bekymringer, og sygdagpengene er i stor risko for at blive frataget denne gruppe.

Det er ikke mennensket, individet eller den syges krop og sjæl der tages hensyn til, det er systemets.  Hospitalerne gør alt for at HELBREDE - LINDRE - TRØSTE.  Claus Hjort Frederiksen gør alt for at forfølge og mistænkliggøre alvortligt syge med alvorlige konsekvenser tilfølge.

Hvor trænger vi dog til et systemskifte med et medmenneskeligt ansigt…

180px-Claus_Hjort_Frederiksen_2006

Lungemedicinsk afdeling B på Århus Sygehuse, med beliggenhed i Kommune hospitals første bygninger er af Dagens Medicin, som er en uafhænig nyhedsavis om sundhedssektoren, blevet kåret som Danmarks bedste lungemedicinske afdeling.

Som patient på afdelingen gennem flere år glæder det mig meget, og der skal lyde et stort tillykke herfra.

Det er også en afdelingen hvor man er i absolutte trygge hænder, og får en omsorgfuld og særdeles kompentet behandling, og det fra alle personalegrupper.

Når man er kroniskpatient og har en speciel sygdom kræver det viden og indsigt og den finder man på afdelingen B. Netop det at man ikke skal forklarer “væg på og væg ned” for at alligevel ikke at blive forstået er af stor betydning.

At det er de samme sygeplejerske og læger man møder i sin behandling gang på gang,  giver også en som patient en stor tryghed på afdelingen.

Hvis der skulle hænge et skilt over indgangen til afdeling, skulle det være det samme som hænger over det gamle Amtssygehus i Århus:

..HELBREDE -LINDRE-TRØSTE

Når man er syg, skal man have et godt helbred. Jeg har pga min lungesygdom haft ekstra rengøring, da støv og lign ikke har en god indflydelse på min vejrtrækningen. Endvidere har jeg haft aflastningshjælp, da sygdommen gør at jeg bliver meget hurtig træt. Det har ikke været tidsmæssigt meget hjælp, men for mit vedkommende ganske betydeligt og vigtigt.

For over et år siden skulle jeg genvisiteres og havde besøg af en visetator fra kommunen. Vi talte om tingene og hun skrev ned. Der gik to uger, og der kom et brev, at nu kunne jeg kun få standard rengøring og anden hjælp kunne jeg ikke få mere. Begrundelsen for afslaget, referatet af samtalen og beskrivelse af mine helbredsoplysning svarede ganske enkelt ikke til faktiske oplysninger og det nuværende niveau.

Jeg havde flere telefon samtaler med visatator. Rystet var jeg, men jeg kunne også mærke, der var et eller andet det ikke var i orden med sagen. Der var ikke indhentet nye lægeoplysninger, og mange oplysning var hentet fra tilfældige samtaler.

Århus kommune har et klagenævn som er vejledene for kommunen i klagesager. Der indgav jeg en klage til. Den gav mig medhold, min sag skulle revuderes. Det vil Århus kommune ikke, de fastholdt afgørelsen..

Den sidste instans var det sociale nævn. Her kom den ene partshørning efter den anden. Der var referater af telefonsamtaler. Det var rystede læsning, nu drejde det sig ikke om “sagen”, men om at gøre en utroværdig. Nu har jeg lært at når man er involverer sig eller part i sådan sager, skal man skrive ned, hvad der er blevet talt om, og det havde jeg gjort.

En samtale om livskvalitetforringelse var blevet omformuleret til “selvmordstrusler”. Sådan var den med det ene referat efter det andet. Samtidig blevet der stillet alverdens forslag op, hvad jeg kunne gøre og ikke gører, men det var ren afledning og havde intet med fakta og virkligheden at gører..

For 14 dage siden kom der et brev der indeholdt et referat af en endnu en telefonsamtale. Det var et tilfælde hvor jeg i lang tid har overvejet rejse en klagesag om omsorgsvigt, da der havde var tale om akuthjælp pga vejrtrækningsproblemer, hvilket en teamleder ikke vil sende. Det har jeg ikke orket midt i alt det andet. Det blev også skrevet som kommentar, og jeg tænkte hvor længe bliver dette ved..

MEN..så kom der et brev i torsdags fra det social nævn, hvor der stod “afgørelse” øverst. Den gav mig medhold hele vejen igennem.Århus Kommune SKAL indhente lægeoplysninger, det helbredmæssige nivau må ikke nedsættes pga mindre hjælp. Og så er der en række yderlige ting som kommunen også skal rette ind efter..

Det er skønt og en stor lettelse. Der er retfærdighed, men den kommer ikke af sig selv. Man kan ikke helt sammenligne det, men jeg nu gør alligevel – Jeg har været forhandler, og oplevet en del uenigheder og konfrontationer, men været udsat for noget der tilnærmelsesvis ligner det som er tilfældet med kommunen har jeg aldrig…

Det kræver et godt helbred når man er syg…

DR har ramt plet i serien sommer, som jeg ikke vil betegne som ikke mindre en genial. Det mener jeg den er, fordi man kan genkende som meget der i fra ens eget liv.

Det aktive familiemedlem som bliver syg, i serien Christian Sommer, hvor alting forandres fra dag til dag, og det går ned ad bakken. Hans altid trofaste kone Sophia der finder ud af der ligger masser af “lig” gemt i lasten, som der findes i mange familier. Pludselig skal hun skal takle sygdommen og finde hendes egen tilværelse. Hun søger tilbage til rødderen for at finde den indre ro og styrke. Det er stærkt spillet af både Jesper Langberg og Lisbeth Dahl.

I en tid hvor næsten alting  skal udstilles som væren perfekt, er det også en befrielse at se hele kærlighed og livsmøllen hos den øvrige del af de medvirken i serien..

Adam som  den idesluttet og haven et forhold med en gifte kvinde, der pludselig møder den store kærlighed Anna Møller, der ikke er sådan at slå af pinden. Hans forhold til hans far som ændre sig, efter at han har været den fortabte søn, til at være den som tager sig af ham og familien. Pludselig hvor han skal giftes og have barn dukker en gammel kærlighed op, en stor en og hvad nu…

Så er der Jakob og Mille, hvor alt skulle være idyl, men slet ikke er det, og det er alt andet end ærlighed der præger forholdet. Det ender et brag efter onenightstands og de to personer forsøger på hver deres vis at samle sig selv, med arbejde og løse forhold..

Endelig er der mor- datter forholdet mellem Mille og Lærke som slår gnister, for ikke at tage Lotte og Lærke, og deres fyre,indbydes venskab og jalousi.

Det er en serier hvor livet ER, hverken mere eller mindre. Den rammer i plet, hvor vi selv er, eller har været..

Foto er hentet fra hjemmesiden DR/sommer, hvor der er meget mere om serien og de medvirken..

Der står 60.000 europæere på venteliste til et nyt organ. De ca. 600 er danskere. Men chancen for, at danskerne bliver blandt de heldige til at få f.eks. en ny nyre, er væsentligt lavere, end hvis man står på en venteliste i Sydeuropa eller blot i Sverige, Norge eller Finland.

Baggrunden er at danskerne ikke får tilmeldt sig donerregisteret. Ikke at danskene ikke vil være organdoner. De bliver bare ikke tilmeldt.

Men der er en anden måde at gøre det på som denne filmen viser:

Klik her for at skrive under og for AT REDDE LIV

Hvis du ikke har tilmeldt dig donorregisteret, kan du gøre det på sundhed.dk eller få oplysninger herom..

Jeg er lungepatient og det har været på tale jeg skulle have nye lunger. Det er dog ikke kommet dertil og måske kommer det slet ikke dertil.. I den forbindelse har jeg mødt flere som venter på en ny lunge og mødt dem efter det har fået den. Der er virkelig tale om AT REDDE LIV

Når privathospitalertne forsvare sig med, at de ikke udgøre en unfair konkurrence, da de skal betale husleje, har høje lønomkostninger og betaler moms er det ganske enkelt en sølle forklaring..

Der er ingen der opretter et privathospital uden de kan tjene penge på det. Behandlinger bestemmer de selv. Modsat de offentlige sygehuse, kan privathospitaler planlæggen sig ud af alt, da de ikke har dyrbare akutfunktioner og medicinskeafdelinger.

Hele det udviet frie sygehus valg giver privathospitalerne en unik mulighed. De kan vælge fra det offentlige hvad de vil -  Og det er hvad de kan tjene penge på. Det er for privathospitalerne at gå til et vel dækketbord, tage den gode mad, smør og drikkevarer og lade resterne blive tilbage.

I Region Midtjylland har man haft en række opgaver i udbud. De er gået til private, men prisen er betydelig under den som privathospitalene får i forbindelse med behandlingsgarentien. Så de har taget sig mere end godt betalt..

Lønpresset har privathospitalerne selv skabt. Når man kan tilbyde en lønstigning, med et antal begrænset skæve vagter, i forhold til de offentlige sygehuse som har livsnødvendige opgaver, så må man have lagt presset på sig selv.

Når både privathospitalerne og i øvrigt sundhedsminsteren taler om de kun har 1-4  procent af sygehuskapiciteten, tror jeg ikke procenten holder. Man kan iøvrigt ikke taget det som en helhed. En række opgaver tager privathospitalerne betydelig mere af, og det er netop det som vælter hele korthuset..

De private sundhedsforikringer dækker naturligvis kun det privathospitalerne tjener penge på, det er også med til skævvridningen. Endvidre har alle ikke adgang til sundhedsforsikringer, pga økonomi og helbred, men alle er med til at betale til dem, da de er fradragsberettigt.

På den måde undergraves den danske velfærdsmodel med ligeadgang til sundhedydelser. Når privathospitalerne kan yde det optimale på enkelt områder, rejes der også spørgsmål om det er værd at betale til de offetlige sygehus, når de ikke kan lever varen på de øvrige områder..

At det er den konservative sundhedministeren Jakob Axel Nielsen som skal se på den ulige konkurrence svarer til at lade en italiener dømme VM-finalen med Italien som part.  På det konservatives landsråd udtalte han at privathospitalerne godt kunne udgøre op til 50%.

På de somatiske sygehuse er der fra politisk side indført en uprioriteret ventetidsgarenti. Det betyder at patienter med de mindst komplicetet sygedomme behandles først. Dem tager privathospitalerne sig af, for der kan de tjene penge. Det medfører tilgængæld at medicinske og kroniske områder beskæres. Mange medicinske sengepladser er skåret væk.

På de Psykiatriske hospitaler og i psykiatrien står det endnu være til. Her er der patienter som er meget syge der ikke kan få sengepladser. Det er mennensker som kan værer farlig for dem selv og deres omgivelser. I Århus skete endnu en konsekvens af manglede sengepladser i psykiatrien . En 28 årige mand begik drab på et fammiliemedlem. For et par år siden skete det i bygningen overfor min blok, og sådan kan man forsætte.

Nu er det ikke alle der bliver drabsmænd, men det gør ikke behandslingbehovets mindre. På landsforening Bedre psykiatris hjemmesiden kan man læse om stigende ventelister inden for området. Det haster at få gjort noget for psykiatrien. Behandlinger skal sidesstilles med de somatiske og midlerne tilføres dertil

De senste bevillinger til psykiatrien kom fra satsmidlerne. Det er ganske enkelt ikke seriøst. Politikerne må prioritere frem for at fører populistisk sygehuspolik. Det kan betyde at psykiatiske patienter, i en række tilfælde rykker foran somatiske, som godt kan vente med behandling.  Psykiatrien har brug for midler og prioritet.. Patienterne fortjener at lyset bryder mørket...

Forleden udtalte Birgitte josefsen, sundhedsordfører fra Venstre: Jeg vil som politiker ikke sidde og prioritere på sygehusområdet.  Hvis en politiker ikke vil prioritere skal han/hun ikke være politiker, da det netop er en konsekvense af at gå ind i politik…

Næste side »