AT DANSE MED LIVET

Påsken – livet i en æggeskal  (31.marts 2007)

Vi oplever alle at blive hyldet, og får mange klap på skulderen og få at vide vi er så gode..
Når vi så oplever nedture svigter nogle af rygklapperne, de bagtaler os, lader os i stikke.
På et tidspunkt er vi nød til at komme ud af denne suppedas, og sige farvel.
Det er os selv der kan mærke, når skal det være.. Hvis vi skal overleve og have respekt for os selv, og for den sags skyld også for rygklapperne, bliver vi nød til at tage den sidste nadver samme med dem… På denne måde kan livet været som en palmesøndag og en skærtorsdag…

Vi har i vores liv opture, nedture, vi glædes og vi frygtes. I tider er vi i sorg over at have mistet. Det kan være dødsfald hos mennesker som står os nær, sorg over svær sygdom, eller sorg over forholdet til kæresten eller ægteskabet er gået i stykker.

I andre tider glædes vi. Vi bliver færdige med en uddannelse, vi møder den eneste ene, forår med de lyse aftner, og alt spring ud, de strejf af lys som et smil fra en på gaden, en der vinker til os, eller bare en glæde over vi er hvor vi er..

Ja, livet er en lang påske. Livet er ikke bare sol hele vejen igennem, og heller ikke smerte hele vejen igennem. Var livet enten det ene eller det andet, var det ikke til at holde ud. Livet er stor blanding af begge ting og tilsat lidt hverdag, – Det er hverken eller…

Påsken givet et billede på hvordan smerte og glæde forenes, og hvordan håbløsheden brydes…
Vi kan føle alt er så håbløst. Det er som vi selv er udsat for en korsfæstelse – Livet er en langfredag. Men, når ”vi hænger” på korset, så er det der sker noget. Der kommer et lysstrejf. Dette strejf af lys, kan være et andet mennesker der komme og hjælper os, eller også sker ”der bare noget”.
 

Vi kan rejse os, en opstandelse er sket i os selv, vi har væltet sten og kan gå videre ud i livet, dog er intet som før, aldrig er noget som i går – Vi er mere erfarne, og vi er mere hele mennesker…

Lidelse – og alligevel venter livet – malerier i natkirke

Den 25.marts 2007 indgik en række af mine malerier i Natkirken i Gellerup Kirke. Ele Bonde har skrevet teksterne til billederne..

Lidelse – og alligevel venter livet

Tekster til billeder af Lars Jakobsen

l. Passion

kort før Jesu lidelser og død, salvede en kvinde, en ven af Jesus, ham med vellugtende olie.“… kom der en kvinde med en alabastkrukke “(Markus J 4,3)Stadig mange dage efter går duften af nardusolie ikke
ud af huset.Han havde brug for den. Nattens sved
lugtede af angst.Wilhelm Bruners, Verabschiede die Nacht
Klens Verlag
Oversættelse, Ele Bonde

2. Lidelsens billeder

Bøn af en jødiske kvinde, Etty Hillesum, 1942:Min Gud, det er svære tider. I nat har jeg for første gang ligget vågen i mørket og med brændende øjne set billeder glide forbi mig af mange menneskelige lidelser…
Min Gud, med næsten hvert hjerteslag bliver det tydeligere for mig, at vi må hjælpe dig og forsvare dit bosted i vores indre til det sidste.

3.Død eller Skrigende kors

 

4. Opstandelse
En sandhedsgranat fta himlen gennemlyser alt
tilbage er murbrokker – som et tegn.
De hørte englen: “Han er ikke her!”
… og stadigvæk leder vi efter livet de mærkeligste steder. leder efter en ven hvor han var i går holder fast i vaner som var det hertilbage er murbrokker. Hvor skal vi så lede?

5. Noahs ark

Noahs arks vindue­
det første fjernsyn
med udsyn til elendighed død…Noah, hvordan kunne du træde på jorden igen? følge Guds udfordring: Noah, kom ud. . . ?Da Gud råbte: kom stod han udenfor arken. På jorden.
Midt i alt. Hver morgen
går vi ud af vores dør stadigvæk. . .
Betræder den hellige jord.Hver morgen
må vi høre stemmen af ham der VIL bo
på den elendige jord.

 6. Hemmeligheden

Historisk faktum er, at de, som troede på Jesus før hans korsfæstelse, fortsatte med at tro på ham. Gennem opstandelsen blev der ikke vagt en ny tro, men troen var en fortsættelse af den gamle. Det er hemmeligheden og måske det største under, at vi tror: så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst er kærligheden.Vor Gud, vi kommer forhåbentlig aldrig til at vende os til lidelsen. Men giv os mod til at leve vores liv i sandhed, selvom vi derved ikke kan undgå lidelse, smerte, måske død. Og vi ber dig, at vi hver gang igen må have del i livets hemmelighed og under: at troen, håbet og kærligheden bevares ­trods alt. Amen.