Lørdag var der optog på Nørrebro. En unge mand var offer for kuglerne i den meningeløse bandekrig. Den unge mand og hans familie ville marker deres sorg ved at gå gennem Nørrbro. Samtidig blev optoget en markering mod skyderier og de vanvittige hændelser som er sket i bydelen i denne bandekrig.
Når man ser billeder, høre interview og kommentare fra bydelen er det en bydel der står samme mod vanvidet. Det er uanset om det er muslimer, kristne, ateister eller hvad beboerne er..
At man går bag en rustvogn i repekt for afdøde er ikke nogen ny begivenhed. Når man går ud fra kirken går man også bag kisten til graven, og når kirkegården ligger et stykke derfra kører man i en række bag rustvognen..
At der ligger en særlig markering oven i som på nørrebro at på fredligvis markers at vi vil fred, gør det blot endnu mere smuk…
Dansk Folkeparti har været ude at sige, at man skal ikke bruge sådan begivenhed politisk for den “vil skille vandene”..
Hvor skiller vandene i dette optog ? Alle har vil markere deres sorg, deres vrede, urimligheden i at den unge mand omkom og en modstand mod skyderierne og bandekrig
Er det at skille vandene?
Eller er der et ønske om at skille vandene ?
