Som barn talte vi om i at USA,
kunne man ikke komme på sygehuset hvis man var fattig,
fordi man selv skulle betale, hvis man blev syg.
Vi hørte om man skulle have forsikringer for at blive opereret,
og jo mere rig man var jo bedre operationer.
Det var godt det ikke var sådan i Danmark.
Det sagde de voksne også.
Der er gået mange år siden vi hørte og talte om det.
Jeg er blevet voksen, og siden kronisk syg.
Hospitalerne kender jeg godt, det er mit andet hjem.
Det er nogle fantastiske mennesker jeg møder og har mødt her.
Der er læger, sygeplejersker, assisterer m.fl.
der gør en formidabel arbejdsindsats, som jeg er dybt taknemlig for.
I Danmark har vi en ventetidsgaranti, der af ord lyder meget godt,
men i praksis behandles de mindst syge først og de meste syge sidst.
De meste syge og behandlingskrævende vil privathospitalerne ikke,
de kan de ikke tjene på dem. Personalet fra de offentlige hospitaler
som skulle behandle de meste syge, har privathospitalerne også taget.
Der er ikke nok til at behandle de meste syge, Deres ventetid er meget lang
og smertefuld, fordi der ikke er prioriteret efter sygdom og smerte.
I dag er der også kommet sundhedsforsikringer.
Har man arbejde de rette steder, har man penge til selv at købe en og er
helbredet er i orden, kan man få sådan forsikring.
Med en sundhedsforsikring kan man få den bedste behandling på
privathospitalerne, og komme foran i køen til speciallæger og sygehusene
i det offentlige.
Foran de meste syge og de meste behandlingskrævende, de som ikke har råd,
eller ikke arbejder de rette steder, og det gør det meste syge og
behandlingskrævende ikke.
Barndomsforfærdelsen over USA’s sundhedsforsikringer er overstået.
Den er nu afløst af en voksenvirkelighed som jeg selv er en del af her i Danmark.
Et godt helbred og en god forsikring, et godt hospital.
Forsikringer til ulighed den er fradragberettigt for ulighed er en strategi..
- også en discount udgave til os andre
det er ved at være virklighed i Danmark
ændres kan det dog, men VKO skal i såfald skriftes ud..
