Nogle præster elsker at tale om dæmoner, som noget der sætter sig i os når vi ikke kan slippe vores tanker eller er styret af frygt. Sådanne en demænoner skygger for Gud. Forleden hørte jeg sådan præst, endda i den dansk folkekirke. Det gjorde mig mig vred og jeg tænkte – “hvad fanden bilder han sig ind”..
Jeg benægter ikke der findes dæmoner, men det i helt andet perspektiv..
Når præsten som jeg hørte talte om dæmoner, og at være dæmoniseret var det ud fra vores dagligsliv, og hvordan vores tanker er, hvordan vi kan frygte og hvordan det kan overskygge.
Det er jo blot en del af at være menneske, som vi skal bearbejde, tale om, have redskaber til, måske have med i vores morgenbøn eller meditation osv,osv…I nogle tilfælde er der måske årsager til vi frygter og ikke kan slippe tanker også, så er det måske en terapaut vi skal tale med..
Det som den pågældene præst og hans kollegaer som dæmoniserer, kan være med til at sætte noget i gang hos mennekser, som måske er skrøbelige og gør dem mere tankerfulde og frygtige, at de nu også skulle være dæmonbesat…
Min opfattelsen af Kristendommen handler om Gud Kærlighed og om at opbygge mennesker med dette,og ikke nedbryde med sorte dæmonprædikner - Disse præster som holder disse prædikner, mener jeg hører under kategorien “sorte præster”
En dæmon er en ånd ond der besætter og bestemmer et menneskes liv..
