I år holdt jeg juleaften som de sidste år i  kirken. I år var jeg ikke en af værtere men gæst, det gjorde dog ikke oplevelsen dårligere.

Der var et dejlig fællesskab og nærvær denne aften, snak, spisning, sang, historier og en viviolinist spillede for os. I år var der tilmed en sanger der gav solenummer..

Der på mange måder “hjemlig` hygge” og en anden måde at forholde sig til juleaften og julen ved at deltage i dette arrangement. Alle kommer og bidrager med noget som de er, det er ikke “overgearet” som juleaften er blevet til mange steder..

Deltagerne er der af mange forskellige grunde. Nogen fordi de ikke har andre steder at holde jul, andre - incl mig selv er det et tilvalg. Et tilvalg fordi det er en hyggeligt måde at fejre jul på. Det er samtidig en måde at stige ræset på, og et godt alternativ for de mange som ikke orker familien. Nogen er der sammen med deres kærste/ægtefælle..

Jeg fortalte en gang til en kvinde, da vi tale om jul, at jeg holdte julaften i kirker samme med alle de gode mennensker. – Det lød  “Det var dog skrækeligt for dig og de mennekser” – Jeg måtte fortæller hende, at vi kunne lide at kommer der, og det ikke var som “ofre” man deltog i denne juleaften  – Det kunne hun slet ikke se, “for juleaften skulle man sidde samme med familien”

Ja, der er mange følelser forbundet med juleaften, som nu kvinden fortale. På samme måde som at være sammen med en famlilie denne aften, hvor det slet ikke fungere – Der er det godt at kunne vælge kirken til..